Vedligeholdelse af det olierede trægulv

19 April 2021 Maya Hindsberg

editorial

Der vil komme et tidspunkt, hvor du skal have slebet og behandlet dit gulv. Det vil typisk være, når dit gulv er blevet fyldt med ridser og hakker, og der kan du evt. undersøge https://gulvkanonen.dk/. En af de muligheder er oliebehandlingen. Et olieret trægulv er nemlig noget af det flotteste, du kan byde dit hjem. Med oliebehandlede gulve, så har du også et gulv, som vil holde sig smukt i mange år, men det kræver, at du plejer det ordenligt. Gulvet i dit hjem bliver nemlig udsat for slid hver eneste dag, og der er også rigeligt med pletter og lignende, som gulvet bliver udsat for. Det er derfor utroligt vigtigt, at du vedligeholder gulvet rigtigt, så det kan fortsætte med at være uden ridser og beholde sin varme glød.

Rengøring og vedligeholdelse

Olie er en af de mest foretrukne efterbehandlinger, og det skyldes særligt, at oliebehandlingen giver gulvet en meget smuk og slidstærk overflade, som modstår både skidt og slid. Derudover er den også nem at vedligeholde. Til dagligt skal du nemlig kun bruge en blød kost eller en støvsuger med et blødt mundstykke. På den måde ridser du ikke overfladen. Det vil også være nødvendigt at vaske gulvet fra tid til anden. Der er det vigtigt, at du bruger den rigtige sæbe. Du skal derudover også være opmærksom på, at træet er følsomt over for fugt, så det er vigtigt, at du vrider kluden ordenligt op. Vask også i årenes retning, så eventuelle striber, falder i et med gulvet.

Med tiden vil noget af det modstandsdygtige i gulvet også blive slidt, og derfor skal du friske oliebehandlingen op. Det kan du gøre med oliepleje. Det er nemlig både hurtigttørrende og skånsomt for indeklimaet. Hvis dit gulv trænger til en ny omgang olie, så kan du også nemt få en fagmand til at behandle gulvet.

More articles