Reparation af stenslag på professionelt værksted
Du kender det sikkert godt – det skarpe smæld, som kommer når en lille sten fra vejen på uheldig vis smadrer ind i din forrude. Med eet har du fået et stenslag. Og hvis du er heldig, kan det repareres, så du slipper for at skifte hele ruden ud.
Kan et stenslag repareres?
Faktisk kan det godt lade sig gøre for en dygtig mekaniker at reparere et stenslag – og ofte på en måde, så det slet ikke kan ses. Hos Dansk Bilglas repareres stenslag om muligt, således at det ikke er nødvendigt at udskifte hele ruden. Løsningen er nemlig både bedre for miljøet og billigere for dig.
Der er dog visse betingelser, som skal være opfyldt førend reparation af stenslag kan komme på tale. For eksempel må der ikke være mere end syv stenslag i samme rude. Stenslag må ikke være placeret i førerens synsfelt, og skal samtidig være placeret mere end fem centimeter fra rudens kant. Også må et stenslag ikke være større end en tokrone – er dette tilfældet, skal ruden skiftes.
Hvordan repareres stenslag?
Det er desværre ikke muligt at fjerne et stenslag på samme måde som når man polerer en skramme væk. Men der er meget, man kan gøre for at begrænse skaden, og gøre et stenslag næsten usynligt. Når du først får et stenslag, kan du sætte et stykke klar tape over, så revnerne fra stenslaget ikke breder sig.
Derved holder du også stenslaget beskyttet, således at snavs og vand ikke kan trænge ind. Du bør også undgå kraftig opvarmning eller nedkøling af din bil før du har fået stenslaget repareret. Ellers risikerer du at revnerne breder sig, og en udskiftning af ruden bliver nødvendig.
Reparation af stenslag foregår ved at en særlig type lim hældes i stenslaget, hvorpå den hærdes ved hjælp af uv lys. Du kan læse mere på bilglas.dk