Kan maling blive for gammel?
Har du prøvet at åbne en malerbøtte og tænkt, at denne her maling har vist set sit sidste dagslys og derefter kørt bøtte direkte på genbrugspladsen. Så er du ikke den eneste. Men kan maling egentlig blive for gammel?
Vi har talt med en maler på Frederiksberg for at undersøge, om maling reelt kan blive for gammel, eller om det bare er noget, der foregår i hovedet på os uvidende boligejere.
Svaret er kort og godt: “Ja, maling kan godt blive for gammel. Typisk lader man en slat blive tilbage i bunden af bøtten, fordi man tænker, at man kan bruge den på et andet tidspunkt, men du risikerer faktisk, at den ikke egner sig den dag, du har tænkt dig at male.”
Men hvordan kan det så være, at nogle stadig er af den klare overbevisning, at maling ikke kan blive for gammel?
Svaret på det er ligeså enkelt som svaret på det første spørgsmål: “Maling produceres i dag med langt færre kemikalier end tidligere, og derfor er der ikke samme mængde krudt til at holde døden væk. Samtidig består dagens maling af lettere biologisk nedbrydelige produkter.”
Hvornår er din maling for gammel?
Er du i tvivl om, hvor vidt din maling er for gammel, kan du starte med at lette på låget. Det tydeligste tegn er nemlig dårlig lugt; malingen lugter råddent, skarpt og sødligt.
Du kan naturligvis også tage et kig på holdbarhedsdatoen, der et tydeligt indikerer, om malingen er for gammel eller ej.
Lugter malingen ikke, kan der alligevel være tegn på, at den er for gammel. For eksempel hvis malingen begynder at skille; hvis det øverste lag er tyndt og vandigt. Lugter den ikke, kan det dog godt bruges alligevel, hvis du ikke har overskredet sidste holdbarhedsdato – den skal bare røres godt rundt, inden du begynder at male.