Rengøring – vælg de rette midler til opgaven
Det er afgørende for resultatet af hovedrengøringen at du vælger de rette rengøringsmidler til hver enkelt del af opgaven.
Der findes en lang række forskellige rengøringsmidler, og det er ikke kun farve og lugt der er til forskel – ikke altid i hvert fald. Hver enkel del af hovedrengøringen i hjemme eller på arbejdspladsen kræver nemlig sit særlige middel for at resultatet bliver flot og rengøreingen reelt er effektiv. Det handler nemlig både om æstetisk finish og om hygiejne når man gør rent.
Nogle rengøringsmidler er gode til at fjerne kalk og belægning på for eksempel toilet og fliser. Andre har primært en desinficerende effekt og deres opgave er at slå bakterier, vira og mikroorganismer i det hele taget ihjel. Det er vigtigt på et toilet og særligt hvis det bruges af mange mennesker i løbet af en dag som det for eksempel er tilfældet med et kundetoilet på en cafe. Hvis corona har lært os noget er det i hvert fald hvor vigtigt det er at bryde smittekæder.
Den tricky gulvvask – pas på hvad du vasker med
Det er ikke sikket at nogen vil rose dig for at have vasket gulvet, fordi de ikke opdager det – på den anden side vil folk hurtigt opdage det, hvis ikke gulvet bliver vasket jævnligt. Gulvvask er et helt kapitel for sig når vi taler rengøring. Der er nemlig mange forskellige typer af gulvbelægning, og visse af dem stille helt særlige krav til rengøring og pleje.
Det forkerte vaskemiddel til gulvet kan gøre uoprettelig skade. Et gulv med belægning af vinyl eller et lakeret trægulv kan godt vaskes med et helt almindeligt universal rengøringsmiddel. Står du med et ubehandlet eller oliebehandlet plankegulv er det dog en anden sag. Her skal du have fat i plejende olie eller sæbe og give det en behandling jævnligt.